Hovedgaden 52
3220 Tisvildeleje
Tlf.: +45 4870 7153
Se kort            Mail
 
 

Nyt fra Kildegaard


NYT FRA KØKKENET                                                                            
  

Vores kokkedreng, gamle Ole, har forladt os efter ar have rørt mere eller
mindre i Kildegaards gryder i 15 år. Han har sagt ja tak til at bestyre
kantinen på Gribskov Gymnasium.

 
                                                      

Vi har været super heldige at få en mere end fuldgod erstatning idet vi har
fået Thomas Rostgaard fra Tisvildeleje Cafeen til at være chef og med på
holdet på Kildegaard.

Et samarbejde som vi forventer os meget af. 


MANDEN MED PAPKASSEN

En aften ringede telefonen, det gør den jo så tit. En herre præsenterede sig som Morten Nørgaard. Han gik direkte til værks og spurgte om vi på Kildegaard var interesserede i lidt tallerkener og sådan noget med Kildegaards navn / logo. Han fortalte at han havde arvet en del effekter fra sin onkel, der havde haft Kildegaard i 30'erne. Han synes effekterne hørte til på Kildegaard og tallerkener med påskriften "Kildegaard" var jo ikke til at afsætte på loppemarked o.lign.

Selvfølgelig var vi interesseret - men det kom jo an på - hvad mon han ville have for sådan noget. Nye tallerkener med navn, guldkant og små søde blomster er jo næsten ikke til at betale sig fra og vi havde masser af pæne hvide tallerkener og nogle få, ca. 30 af dem han fortalte om.

For at gøre en lang historie kort, så har vi nu mange middags-, en del frokost-, rigtig mange store dybe-, og en hel del små dybe Kildegaards-tallerkener med guldkant og små søde blomster. I de papflyttekasser Morten Nørgaard medbragte har der mange andre gode køkken-udstyr, der kom hjem til Kildegaard igen.

Og hvad ville han så have for al det udstyr og for al besværet - en sodavand!!! Sådanne dejlige mennesker findes stadig. Morten Nørgaard synes blot at tingene hørte til på Kildegaard.