BADEPENSIONAT

Om sommeren er Pension Kildegaard et badepensionat, hvor familier og enlige, gamle og unge har en stille og lidt hemmelig oase midt i det sommer-hektiske Tisvildeleje.
Pensionatsæsonen går fra ugen før Sankt Hans i juni og otte uger frem til skolernes start.
På Pension Kildegaard er der plads til fordybelse i en bog i den gamle have med lækroge, liggestole og frugttræer, til en snak og nærhed hen over kaffebordet på gårdspladsen og fællespisning i spisesalen om aftenen. Vi elsker og værner om pensionattraditionen.

Det får I

En overnatning på pensionatet inkluderer morgenmad. Morgenmaden står fremme mellem kl. 8-11.
Vi har altid hjemmebagt rugbrød og boller, pølse, æg, juice, hjemmelavede marmelader, yoghurt, muesli og meget andet. Alt sammen økologisk så vidt det er muligt.

Om sommeren tilbyder vi dagens menu til rimelig pris. Det er også altid muligt at vælge en dessert. En gang om ugen laver vi en grillaften med levende musik i Gårdhaven.


Indimellem tilbyder vi også weekendophold udenfor pensionatsæsonen. Hvis du vil vide mere, så tilmeld dig vores nyhedsbrev eller ring til os.

På Kildegaard er der en hund, en kat, en hane og 11 høns af forskellig art. Hunde er velkomne, men det skal oplyses ved booking om I medbringer hund, da det kun er visse værelser, hvor der kan medbringes hund.

Jeg ved altid at min ferie begynder når jeg om sommeren står af toget med min cykel og går over Birkepladsen med loppemarkedet, forbi køen ved fiskebilen og drejer ned af den lille grusvej til Kildegaard – så sænker roen sig helt i bogstaveligste forstand – men også inde i mig. Der er en dejlig afslappet stemning på Kildegaard. Her kan jeg slappe af og nyde min ferie med avislæsning i haven, cykelture i hegnet eller en løbetur langs vandet. Jeg bor på 1. sal, hvor der er en fælles balkon. Mange af gæsterne er de samme år efter år. De kommer som regel på de samme tidspunkter. Selv længes jeg hvert år efter at gense især to familier som jeg holder af at følge med i. Vi er en trofast skare som fortsætter med at holde ferie på Kildegaard. Selv om vi ældes og måske bliver lettere “utilbens”, ja så går toget jo næsten lige ind på Kildegaard.
— Søren "Spræl"